Depression
Symptomer: Depression kan opleves som en eller flere af følgende tilstande: Nedtrykthed, tristhed, ubeslutsomhed, håbløshed, afmagt og manglende livslyst. Nogle oplever øget irritabilitet og vredesudbrud, som forekommer ude af proportion med situationen. Depression kan medføre følelser af ikke at slå til og tilbagetrækning fra samvær med andre mennesker, søvnløshed/søvnforstyrrelser, nedsat lyst til intimitet og sex. Der kan forekomme kropsligt ubehag f.eks. tyngde og træthed, muskelspændinger, hoved- og mavepine og forskellige former for angst.

 

Hvad er depression? Depression kan have foreskelligt udtryk hos den enkelte og kan have forskellige årsager. Den kan være en kropslig og mental belastningreaktion eller være en mere grundlæggende sindstilstand, der kan blive en del af ens personlighed.

 

Hvorfor opstår depression? Depression kan opstå som reaktion på vanskelige og belastende oplevelser, som nogle gange kan ligge mange år tilbage, andre gange kan have en aktuel årsag. Ofte ses der en sammenhæng mellem livs/arbejdsrelateretet belastning og stress over en længere periode og depressive tilstande.

 

1* /2