Kurser og foredrag
Krisestyring: Alle medarbejdere i en organisation kan rammes af arbejdsmæssige eller personlige belastninger, der udløser en krisereaktion. For ledelsen og/ eller sikkerhedsudvalget, er det vigtigt at have viden om krisestyring og krisereaktioner, for at kunne støtte medarbejderne. Desuden er det vigtigt at have en form for beredskabsplan for, hvem der tager ansvar for de individuelle og organisatoriske behov og reaktioner, der følger af en krisesituation.

 

Krisereaktioner: Med kriser, tænkes her på pludseligt opståede situationer af følelsesmæssigt overvældende og belastende karakter. Kriser kan opstå på arbejde udløst af belastninger, konflikter, trusler om vold/vold, omstrukturering, fyring m.m., eller privat i form af dødsfald, alvorlig sygdom, skilsmisse mv. Kurset informerer om krisereaktioner og håndtering af kriseramte i organisationen. Hvad er det? Hvad gør man?

 

Konflikthåndtering: Mange ledere og medarbejdere i virksomheder og organisationer oplever, at kontakten med kunder/brugere oftere end tidligere, kan få et voldsomt følelsesmæssigt og konfliktfyldt udtryk. Både som leder og som medarbejder kan dette være vanskeligt at forholde sig til og at navigere i, og man kan blive rystet og overvældet. Hvordan undgår man at en konflikt eskalerer? ?Hvad er det der tilspidser eller afspænder en konflikt?

 

1* / 2 / 3 / 4 / 5